Indhold

• Trin
• Fællesskabs spørgsmål og svar

Andre sektioner

Antikonvulsiv medicin (eller krampeanfald) kan behandle angst effektivt, men har dog ikke nogle større bivirkninger, som andre behandlinger kan omfatte. Antikonvulsiva kan tilsættes til en eksisterende medicinsk behandling for at øge effektiviteten og kan tages sikkert sammen med andre lægemidler. Det skal bemærkes, at der ikke findes meget forskning vedrørende behandling af angst med medicin mod krampeanfald, og behandlingen bør følges med forsigtighed. Før du får medicin, skal du diskutere din diagnose og behandlingsmuligheder fuldt ud med en mental sundhedsperson.

Trin

Del 1 af 3: Ansvarlig anvendelse af medicin

1. 

   Vælg en passende medicin. Visse medikamenter synes at være effektive til specifikke angstlidelser. For eksempel er pregabalin indiceret til generaliseret angstlidelse (GAD), når andre psykologiske diagnoser ikke er til stede. Medicinen valproat og topiramat ser ud til at virke effektivt til behandling af fobier. Topiramat ser ud til at hjælpe med at behandle tvangslidelse. Paniklidelser kan behandles med krampestillende midler, selvom undersøgelser ikke endeligt understøtter effektiv behandling på nuværende tidspunkt. Medikamentet valproat kan være lovende til behandling af panikforstyrrelse. Data er begrænset til behandling af posttraumatisk stresslidelse.
   • Når du vælger en medicin, skal du sørge for at fortælle din ordinerende medicin om enhver medicin, du i øjeblikket tager, for at minimere risikoen for lægemiddelinteraktion.

2. 

   
   
   Administrer doser korrekt. Brug medicinen som anvist. Tag ikke mere eller mindre end ordineret. Medicin fungerer bedst, når de tages på samme tidspunkt hver dag. Hvis du tager medicin mere end en gang hver dag, skal du rumme doserne ud, såsom en om morgenen og en om natten.
   • Selv hvis du ikke føler virkningen af ​​medicinen, skal du ikke øge din dosis uden først at have rådført dig med din ordinerende læge.

3. 

   
   
   Se efter bivirkninger. Forekomsten af ​​bivirkninger afhænger af mange faktorer, såsom dosering, type medicin og hvor lang tid medicin tages. Antiseizure medicin starter typisk med en lav dosis og øges for at begrænse muligheden for barske bivirkninger. Tilstedeværelsen af ​​bivirkninger har en tendens til at være mere udtalt ved højere doser, men kan alligevel aftage med tiden. Nogle almindelige bivirkninger inkluderer:
   • Sløret syn
   • Træthed
   • Ondt i maven
   • Døsighed
   • Svimmelhed

4. 

   
   
   Diskuter risikoen ved medicin. Det er vigtigt at blive informeret inden du forpligter dig til at tage medicin. Med din ordinerende læge skal du diskutere eventuelle bekymringer, du måtte have om risici og bivirkninger ved at tage medicin mod krampeanfald. Selvom der forekommer farlige og fatale reaktioner, er de sjældne og inkluderer problemer med lever-, bugspytkirtel- eller blodproblemer. Nogle mennesker har muligvis brug for rutinemæssig blodprøvning for at overvåge effekterne.
   • Nogle mennesker udvikler allergier over for anfaldsmedicin. Typisk udvikler allergier sig inden for de første 6 måneder og inkluderer oftest udslæt. Hvis du får udslæt eller oplever alvorlige bivirkninger som blærer på huden eller i munden, overdreven blødning, mavesmerter, feber eller andre usædvanlige symptomer, skal du straks kontakte din udbyder.
   • Selvom medicinen Lyrica ser ud til at være gavnlig ved behandling af GAD, er den ikke godkendt af United States Food and Drug Administration (FDA) som en behandling mod angst.

5. 

   Planlæg regelmæssige check-up-aftaler. Især når du først begynder med medicin, skal du sørge for at tjekke ind hos din udbyder regelmæssigt for at sikre den rette behandling af medicin. Diskuter eventuelle bivirkninger, der er udviklet, effektiviteten af ​​behandlingen og eventuelle spørgsmål om dosering. Du kan med jævne mellemrum ændre din dosis eller ændre medicin, hvis de ikke er effektive.

Del 2 af 3: Håndtering af sundhedsrisici

1. 

   Diskuter alkoholbrug med din udbyder. Alkohol kan forstyrre medicin til krampestillende brug hos dem med krampeanfald. Hvis du drikker alkohol, skal du fortælle det til din ordinerende læge, før du får medicin. Det kan være nødvendigt at foretage livsstilsændringer for at få de maksimale fordele ved medicin.

2. 

   Vær forsigtig, hvis du er gravid. De fleste krampestillende medicin kan tages sikkert under graviditet. Nogle specifikke medikamenter kan øge risikoen for fosterskader, så sørg for at fortælle din udbyder, hvis du planlægger at blive gravid, er gravid eller ammer. Hold regelmæssige aftaler med din ordinerende læge. Det kan være nødvendigt at tage blodprøver for at sikre, at din graviditet er sund.
   • Tag folat i første trimester for at reducere sandsynligheden for fosterskader.

3. 

   Undgå at dele din medicin. Del ikke din medicin med andre. Hold din medicin sikker og tilbyde ikke andre mennesker din medicin, selvom de lider af lignende symptomer som du gør. Henvis i stedet folk til en ordinerende læge for at få deres egen medicin. Det er ulovligt og usikkert at dele medicin.

4. 

   Kontakt din udbyder, hvis du ønsker at afslutte behandlingen. Hvis du gerne vil stoppe med at tage medicin, skal du ikke tage dig ud af medicin uden at konsultere din ordinerende læge på forhånd. Du kan opleve ubehagelige abstinenssymptomer, hvis du ikke nedsætter din dosis forsigtigt over tid. Inden du afslutter medicin, skal du lave en aftale med din ordinerende læge og diskutere mulighederne for, hvordan du afslutter behandlingen med minimale bivirkninger. Træk langsomt ud af medicin over flere måneder.
   • Hos mennesker med anfald kan tilbagetrækning omfatte genoplevelse af anfald.

Del 3 af 3: Diskussion af behandling med professionelle

1. 

   Få en diagnose af angst. Antikonvulsiv medicin ordineres oftest til behandling af generaliseret angstlidelse (GAD), social fobi og paniklidelse. For at modtage medicin mod angst skal en person først få en diagnose af en angstlidelse. Angstlidelser inkluderer generaliseret angstlidelse (GAD), fobier (som social fobi), panikforstyrrelse, posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og tvangslidelse (OCD). En udbyder af mental sundhed, såsom en terapeut, psykiater og i nogle tilfælde kan en praktiserende læge med speciale i mental sundhed vurdere dig for at se, om dine symptomer passer til kriterier for en angstlidelse.
   • Mange mennesker vælger at blive diagnosticeret af en terapeut (såsom en psykolog eller socialrådgiver) for at begynde behandlingen med det samme.

2. 

   Rådfør dig med en ordinerende læge. Efter omhyggelig overvejelse om at tage medicin skal du planlægge en aftale med en ordinerende læge. Det anbefales ofte at se en ekspert inden for psykologisk medicin, såsom en psykiater, men nogle praktiserende læger kan være egnede til at diskutere medicin med mental sundhed med dig. Del din sygehistorie med din udbyder, herunder eventuelle medicinske eller psykologiske tilstande og medicin, du i øjeblikket tager. Diskuter eventuelle urter, vitaminer eller kosttilskud, du tager.
   • Bemærk eventuelle allergier eller bivirkninger, du har oplevet under anden medicin.

3. 

   Stil spørgsmål. Under denne aftale skal du stille spørgsmål, du har om medicinindtagelse, hvor længe hver dosis varer, hvis du skal tage den hver dag, og hvilke bivirkninger du kan støde på. Du kan spørge din udbyder, om du har brug for at mærke medicin eller generisk. Spørg, hvornår du skal tage medicinen, og om det er bedst, når det tages sammen med mad eller drikke.
   • Sørg for, at du fuldt ud forstår den medicin, du kan ordineres.Stil alle spørgsmål, du måtte have, mens du var i din aftale.
   • Med specifik medicin kan du være i højere risiko med visse for din udbyder, hvis der er mad, drikkevarer, kosttilskud eller anden medicin, du skal undgå, når du tager krampestillende midler.

4. 

   Se en terapeut. Ud over at diagnosticere angst kan en terapeut hjælpe en person med at overvinde symptomerne på en angstlidelse. En terapeut kan arbejde for at hjælpe dig med at opdage eventuelle negative eller usande tanker og overbevisninger, der påvirker angsten. Derefter kan du lære at udfordre disse tanker og overbevisninger og være forankret i mere rationel eller positiv tænkning. Du kan også lære måder at slappe af og klare stressfaktorer, der kan hjælpe dig mere effektivt med at håndtere situationer, der får dig til at føle dig ængstelig.
   • Mens medicin kan hjælpe med at håndtere symptomer på angst, helbreder de ikke eller kommer ikke til årsagen til dine ængstelige følelser. Terapi kan have varige virkninger uden bivirkninger af medicin. I mange tilfælde kan terapi alene være det bedste behandlingsforløb.

Fællesskabs spørgsmål og svar